I et samarbejde mellem Institut for Bygningskunst og Kultur på Kunstakademiets Arkitektskole i København og træbearbejdningsvirksomheden Dinesen i Jels i Sønderjylland, afholder vi en 14 dages SOMMERSKOLE for arkitektstuderende på KADK i dagene 15. – 28. juli 2019.
I tegning, modelforsøg og 1:1 mock-ups arbejdes der generelt med sammenhængen mellem sted-kvaliteter, konstruktion og landskab – og konkret med to ældre ejendomme hos Dinesen. Der vil blive arbejdet med både traditionelle og industrielle tektonikker, detaljer og produktionsformer for træ.
Dinesen stiller overnatningsmulighed, træ og værkstedsfaciliteter til rådighed.
Læs nærmere om sommerskolen, der er gratis, her
Jeg skal medvirke i SOMMERSKOLEN og vil her stå for:
- Analyse og værdisætning af områdets bygningskulturelle, stedsspecifikke og immaterielle værdier
- Historisk træteknologi som inspiration til bæredygtigt byggeri af træ
- Maling på træ med kapillaråbne malinger
Se billeder fra Sommerskolen og en lille omtale af de første dage her.
Se også på Instagram på #kadk #dinesen #sorenvadstrup med flere.