Delprojekt 3 under forskningsprojektet ‘Håndværket i Centrum’ 2018 – 22 hedder som nævnt:
– De danske bygningshåndværk – bevaring og udvikling.
Håndværk og bygningsrestaurering
Jeg har som indledning til dette delprojekt skrevet en Rapport over situationen indenfor håndværkets aktiviteter, viden og kunnen indenfor bygningsrestaurerings-området, som den ser ud nu – i 2018. Rapporten ‘Håndværk og Bygningsrestaurering – forskning og ny viden om istandsættelse af ældre bygninger. kan læses her.
Rapporten viser at der i dag ikke er viden nok hos mange arkitektfirmaer, håndværksfirmaer og entreprenører om de tre fundamentale elementer, der indgår i en kvalificeret vedligeholdelse og istandsættelse af vores bygningskultur, der er ældre end 1960-70:
- Kende de ældre bygningers materialer godt og grundigt, og dermed også de materialer, der skal benyttes til vedligeholdelse og istandsættelse.
- Have de nødvendige håndværkskompetencer til restaurering og reparation af ældre bygninger og deres materialer – i stedet for udskiftning, kompetencer der adskiller sig markant fra de gængse nutidige håndværksfærdigheder, og i praksis er et helt ’nyt’ fag for de fleste håndværkere. Disse skal derfor på mange måder læres helt forfra. Bl.a. graduering af indgreb efter tilstand og færdigheder til at føje og tilpasse nye elementer til eksisterende.
- Kunne udføre en systematisk undersøgelsesmetode, der analyserer både de historiske, de tekniske og de arkitektoniske kvaliteter – eller mangler i bygningen, eller evt. blot dele af en bygning.
Der er derfor behov for omstilling og efteruddannelse af de fleste danske bygningshåndværkere, især i forhold til de ’næsten glemte’ traditionelle byggematerialer og metoder. Traditionel dansk byggeskik optager på denne baggrund for lille en plads i håndværksundervisningen og de tilhørende holdninger og principper herfor er beklageligvis stort set ikke-tilstedeværende.
Kompendier
Jeg vil derfor i løbet af dette projekt udarbejder en række kompendier om den nyeste viden om materialer, konstruktioner og håndværksmetoder, der kan indgå i kommende undervisningsmaterialer på bl.a. de Tekniske skoler. Disse skal koordineret med relevante forskere, skoler, firmaer og organisationer m.fl..
1. Murværk, kalk, mørtel og puds samt murerhåndværket
2. Træ, bindingsværk, stolpeværk, bræddebeklædninger, samt tømrerhåndværket
3. Maling og overfladebehandling, samt malerhåndværket
4. Facadedekorationer i puds, gips og portlandcement samt stukkatørhåndværket
5. Interiører – samt maler-, forgylder, -stukkatør-, billedskærer og snedkerhåndværket
Kompendiernes nuværende stade kan man finde her:
Kursusrække om Håndværk og Bygningsrestaurering
Kursusrækken skal have fokus på ny forskningsbaseret viden for håndværkere, arkitekter, rådgivere m.fl. om stilhistorie, materialer og håndværksmetoder til restaurering og istandsættelse, bl.a. i samarbejde med fagskolerne, relevante viden-centre m.fl. samt Raadvad-Centeret.
1. Murerfaget – facademurværk og puds, tegltage, skorstenspiber
2. Bindingsværks-Håndværker (Tømrer, murer, maler, billedskærer, savværker).
3. Vindues-Håndværker (Snedker, maler, glarmester, smed)
4. Interiøre-Håndværker (Stukkatør, maler, konservator m.fl.)
5. Diplom-Håndværker (Diverse fag)
Du vil løbende høre mere om denne spændende kursusrække på dette site.
Planlagte publikationer af Søren Vadstrup
Publikationsserien Bygningsrestaurering i praksis udkommer i 2019 – 2022:
1. Restaurering af murede huse
2. Historicismens facadedekorationer i puds, gips og kunststen
3. Det danske bindingsværkshus
4. Træhuse og træbeklædninger i Danmark
5. Maling med klassiske malingstyper
6. Vinduer og døre af træ
7. Smedejern og støbejern
8. Facadedekorationer i sandsten, kridtsten og granit
9. Tage af spån, tegl, skifer, strå og pap
10. Restaurering af interiører + istandsættelse af trappeopgange
Håndværket og nybyggeri
I forhold til de danske bygningshåndværk – bevaring og udvikling i forhold til nybyggeriet har jeg gennemført et forsøgsprojekt, som jeg har kaldt ‘Nye TRÆHUSE helt af TRÆ‘
Læs mere om dette her.
Jeg vil videreudvikle dette projekt i den kommende tid med projektet ‘Det egentlige bæredygtige hus – helt af træ‘, idet benyttelsen af de klassiske og historiske håndværksmetoder uden tvivl giver de mest bæredygtige bygninger. Eksempelvis træhuse samlet af træ med træ i stedet for beslag, bolte, selvskærende skruer og sømbeslag.
Det samme vil jeg vise indenfor murerfaget hvor anvendelsen af luftkalkmørtel eksempelvis giver langt mere bæredygtige murede huse end KC-mørtel. Dette bør man i højere grad benytte sig at i det såkaldt bæredygtige nybyggeri.
Og i forhold til malerfaget skal der ikke meget forskning til at vise, at de klassiske malingstyper som linoliemaling, limfarver, temperafarver, hvidtekalk og kalkfarver m.v. er langt mere bæredygtige end f.eks. plastikmaling. Dette bør man i højere grad benytte sig at i det såkaldt bæredygtige nybyggeri.