Bevar dit hus

Vedvarende holdbarhed for bygninger

Den danske oversættelse af det engelske ord ‘stustainable’ med bæredygtig og bæredygtighed er ikke særlig rammende og egnet, når man taler om bygninger og byggeri. Her mangler man nemlig en meget vigtig dimension – i form af tidsperspektivet: Det, at den ‘bæredygtige’ genstand, her en bygning, kan holde længe.

For netop dette aspekt, ligger der faktisk i det engelske ord ‘sustain’, der mest korrekt bør oversættes med ‘holdbar’, ‘opretholde’, ‘fastholde’, ‘bevare‘, ‘vedligeholde’ og ‘modstå’. Dette har man eksempelvis forstået på svensk (hållbar), på tysk (nachhaltig) og på fransk (durable). Men den danske oversættelse ‘bæredygtig’ indeholder ikke denne vigtige og afgørende dimension. Hvilket som nævnt er særlig uheldig, når vi snakker om bygninger og byggeri.

For på samme måde, som man kan tale om ‘vedvarende energi’, som den ultimativt bedste form for energi – bør man indenfor bygninger og byggeri tale om vedvarende holdbarhed som den ultimativt bedste form for ‘bæredygtigt byggeri’. Det er eksempelvis de fleste bygninger i Danmark, der er opført før ca. 1960-70.

Disse sparer på denne måde en masse unødigt affald – fra nedrivninger af ældre huse. Vi sparer fossile brændstoffer – til produktion af nye materialer, samt transport af disse, og vi får et langt mindre forbrug af begrænsede naturressourcer – til alle de nye materialer til nye huse.

I nedenstående forskningsprojekt definerer jeg således en bæredygtig bygning som:

  • En eksisterende bygning, der har holdt meget længe – eksempelvis 50 – 250 år, og fortsat kan holde lige så længe, ved at blive vedligeholdt med de samme slags materialer som oprindeligt – og derved opnå ubegrænset eller vedvarende holdbarhed.
  • En ny bygning, der er bygget med en påviselig meget lang holdbarhed – d.v.s. mindst 200-250 år. Påviselig i forhold til samtlige materialers og konstruktioners meget lange holdbarhed, baseret på konkrete, dokumenterede erfaringer 1:1 – stråtage og murede skorstenspiber undtaget. Det siger sig selv, at hvis en ny bygning ‘koster’ nedrivningen af en eksisterende bygning, belaster dette energiforbruget, CO2-udledningen, f.eks. fra træ, og affaldet herfra, miljøet, og dermed bygningens samlede bæredygtighed negativt.
  • En bygning med et lavt energiforbrug. Dette har dog mindre betydning, end bygningens lange og vedvarende holdbarhed. For det første er det målte energiforbrug i en bygning langt mere afhængig af ‘brugernes’ konkrete anvendelse, vaner og energiforbrug, end bygningen selv. For det andet kan de fleste bygninger i dag forsynes med vedvarende, CO2-neutrale energikilder, med et forholdsvis lille klimaaftryk.

Bæredygtighed for bygninger og byggeri – er derfor lig med bygninger med vedvarende holdbarhed.
Enten i form af eksisterende bygninger, der istandsættes nænsomt med de klassiske materialer, eller i form af nye bygninger i samme kvalitet som de gamle – og som ikke ‘koster’ nedrivningen af en eksisterende bygning. Det er hverken bæredygtigt eller holdbart.

Forskning og ny viden

om kulturarvens potentialer i forhold til bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Publikationen nedenfor er en afrapportering af forskningsprojektet Ny viden om bæredygtighed og cirkulær økonomi for bygninger og byggeri med vedvarende holdbarhed, der blev gennemført af Søren Vadstrup på Kunstakademiets Arkitektskole i 2014 – 2017.

Forskningsprojektets emner var:

  1. Hvad er levetiden for ældre bygninger i Danmark
  2. Hvad er en bæredygtig bygning?
  3. Nyt syn på bæredygtighed og cirkulær økonomi for bygninger
  4. Kan bygningskulturen (eksisterende bygninger) bidrage til en bæredygtig udvikling?
  5. FN’s Verdensmål for bæredygtige byer og bebyggelser
  6. Nye bæredygtige træhuse – helt af træ (Nyt forskningsprojekt tilføjet i 2018-2021)

Det er ret påfaldende, at eet af de generelle bæredygtigheds-råd, der ofte fremhæves for den almindelige forbruger, er at købe ting til dagligdagen i god kvalitet, der holder længe. Gerne som genbrugsvarer og derudover at reparere ting, der er gået i stykker, i stedet for at smide dem ud. Derved reducerer man spild, brug af naturressourcer, mindsker affald og mindsker udledningen af CO2.

Men disse råd gælder åbenbart kun de ret små ting, man kan købe i butikkerne. Jeg har ikke set de samme gode råd gældende for eksisterende bygninger, selv om dette vil medføre en langt større effekt. Dette projekt vil derfor omsætte disse meget fornuftige ‘bæredygtigheds-råd’ til vores ældre bygningskultur:

Forslag til handleplan

Projektet og publikationen viser, at hvis vi som klode, land, byer og mennesker skal fremme en bæredygtig fremtid, så skal vi først og fremmest gøre følgende:

  1. Nybyggeriet skal skæres ned til 10-20% og må kun i undtagelsestilfælde ’koste’ et ældre hus (før 1970) og kun efter en meget grundig analyse og værdisætning af dens historiske, tekniske og arkitektoniske værdier.
  2. Nybyggeriet skal herudover udføres af konstruktioner og materialer med en dokumenteret holdbarhed på mindst 200 år for alle dele.
  3. De eksisterende bygninger skal istandsættes og energiforbedres nænsomt, uden at forringe bevaringsværdierne, så de kommer ’ned’ på et energiforbrug på ca. 50 kWh/m2 år, produceret fra vedvarende, CO2-neutrale energikilder. (se hvordan her).
  4. Og ved at følge projektets opstillede regler for nænsom vedligeholdelse, istandsættelse og ombygning (se hvordan her) kan disse, i forvejen meget gamle huse, opnå en ubegrænset og vedvarende holdbarhed.
  5. Hvis byer og bebyggelser skal omdannes, for at tilpasse sig nye behov, eller nybygges i ny og næ, skal man ’efterligne’ de gamle byer, fra før bilismen, med smalle, tætte gader, smukke og hyggelige pladser, med blandede boliger og virksomheder, forretninger, restauranter og cafeer m.v., det vil sige med byplaner, der appellerer til at gå og cykle, frem for at køre bil. Hvilket er en oplagt måde, at gøre byerne bæredygtige på.

De mest bæredygtige løsninger indenfor byggeriet er totalt klarlagte, afprøvede og ikke engang i nærheden af de næstbedste: En nænsom istandsættelse, energiforbedring og transformation af de eksisterende bygninger, med konsekvent brug af de klassiske byggematerialer og med mindst muligt materialeforbrug, energiforbrug og nedrivning (affald) – vinder på alle tre af disse vigtige parametre:

  • Et mindre forbrug af Jordens begrænsede ressourcer (rent ferskvand, rent havvand, kalksten, ler, grus, jern, skove mm.)
  • En mindre udledning af CO2 fra fossile brændstoffer (olie, kul)
  • Et mindre behov for plads til affald –herunder giftigt affald (forurening)

Og til forskel fra i dagligdagen at begrænse biler, bøffer og badeferier, der for de fleste mennesker vil kræve daglige begrænsninger, ’ofre’ og nye vaner – bonner disse tre tiltag indenfor byggebranchen, ud i mange tusindvis af tons sparede naturressourcer, CO2 og affald – som nævnt omgående. Det drejer sig i alt sin enkelhed om at fremme:

  • Lang holdbarhed – specielt for bygninger, ældre end 1960-70.
  • Lagring af CO2 – bl.a. ved at murværk og træ bibeholdes i eksisterende bygninger
  • Løbende vedligeholdelse – med de klassiske byggematerialer

Publikationer til download

Publikationer som trykte bøger

Vejledninger

  • Hvad er renovering, restaurering og transformation?
  • 60-60-60. Levetider og vedvarende holdbarhed for ældre bygninger
  • Sådan får man vinduer af træ til at holde i 200 år – mere
  • Nyt syn på genanvendelse og cirkulær økonomi for bygninger
  • Ældre bygningers naturlige sikring mod ekstremt vejr
  • NOTAT om energiforbedring af bevaringsværdige bygninger

 

Forsknings-papirer