Forskning og ny viden fra bygningen af kopier af vikingeskibe i Danmark
Forskning og ny viden
Min interesse for vikingeskibe, vikingeskibsbygning og vikingetidens værktøj og træteknologi skyldes uden tvivl, at jeg vældig godt kan lide at hugge med økse. Eller snarere: Jeg elsker at hugge med økse. Dette har ført til at jeg har beskæftiget mig en del med, hvordan man bygger et vikingeskib – med autentiske materialer, værktøjer og værkstøjsmetoder – i starten på totalt ’amatørplan’, men fra 1982 og frem, efter strengt videnskabelige principper, i samarbejde med Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Kikker man på de norske – og senere, efter 1960-erne også de danske – vikingeskibsfund, imponeres man over deres fornemme konstruktion og håndværk, og man spørger uvilkårligt sig selv, hvilke slags værktøj og metoder, disse skibe er bygget med og hvordan selve skibsbyggeriet har foregået. Jeg startede med en kopi af den lille ’Gokstad-færing’ (IMME:SÆRIMMER i 1974-75) på kun 6,5 meter, fortsatte med en formindsket Skuldelev-3-kopi (IMME:SKINFAXE – 1980-82), fortsatte direkte over i en ’ægte’ Skuldelev-3-kopi (ROAR EGE i 1982-84), og mit sidste projekt som Bygmester (Stævnsmed) var Skuldelev-5-kopien HELGE ASK fra 1990-92.
På denne side vil jeg bringe sammenfattet, ny viden fra disse, og evt. andre projekter, om vikingetidens værktøj og træteknologi – herunder også fra diverse sejladserfaringer med de samme skibe. For som jeg ofte siger som underviser i historiske byggematerialer, håndværksmetoder og bygningskonstruktioner på Kunstakademiets Arkitektskole, går der stort set ikke en dag, hvor jeg ikke bruger den viden, som jeg har erhvervet på egen krop gennem disse 4 autentiske vikingeskibsprojekter – og andre håndværksprojekter. Det gælder bl.a. ’opskæring/kløvning af træ’, ’den våde træteknologi’ samt de første forsøg med ’trætjære og historisk maling på træ’, som vi også fik startet på i disse år.
Siden vil blive løbende udbygget, efterhånden som jeg får tid til dette…
Gå til:
- Den våde løvtræsteknologi
- Vikingetidens skibsbygningsværktøj og træteknologi
- Spejlkløvning af egetræ
- Sideroret fra Vorså
- Det fleksible skibsskrog
- Farver og maling i vikingetiden
- Forsøg med vikingetidens jern og smedning
- Historiske forsøg med vikingetidens fartøjer – bygning og sejlads
Faglige artikler
- Vikingetidens skibsbygningsværktøj
- Danske, svenske og norske kopier af ‘vikingeskibe’
- Bøger, artikler m.v. af Søren Vadstrup om vikingeskibe og skibsbygning mm
- Bygningen ag ROAR EGE i 1983-84 – en kopi af Skuldelev-3-skibet (‘Stævnsmed’: Søren Vadstrup)
- Bygningen af HELGE ASK i 1991 – en kopi af Skuldelev-5-skibet (‘Stævnsmed’: Søren Vadstrup)