Som led i mit forskningsprojekt på Arkitektskolen om ‘nye træhuse helt af træ‘ var jeg her i marts 2019 ude og studere et ældre træhus, nemlig Jørn Utzons Espansiva-byggesystem, som han lancerede i 1970.
Jan Utzon var så venlig at vise sin søster Lin Utzon’s Espansiva-hus frem, der ligger i Hellebæk.
Systemet er opbygget i et modulsystem, kaldet additionsarkitektur, med selvstændige enheder, som er industrielt fremstillet og består af træelementer, der omfatter fire søjler udført af træplanker/ -bjælker placeret i hjørnerne, tag af krydsfiner med isolering og pålagt forskellige tagmaterialer, vægge beklædt med variable beklædninger, et gulv af letvægtsbetonelementer, hævet over jorden og anbragt på nedgravede betonrør og præfabrikerede betonelementer. Forskellig varianter af systemet kan forekomme. Der er flere fordele ved at anvende systemet, blandt andet opbygningen af elementerne på fabrik med rationaliseringsgevinster til følge, selvbyg er ikke så kompliceret som traditionelle byggemetoder og så har huset stor fleksibilitet. (citat Wikipedia)
Det var interessant at studere Jørn Utzons Espansivahus #1 fra 1970 i dag – for det havde ikke de ofte påpegede problemer, der findes på moderne træhuse i den senere tid, i form af limtræ, der går op i limningen, metalbolte der skaber kondens og rust samt en alt for tæt plastikmaling. Espansivahuset fra 1970 var i en ret god stand. Så det må vi forske videre i…
Se oprindelige billeder fra huset – og i dag.
foto 1970, samme sted i marts 2019, Jan Utzon var selv 16 år, da huset blev bygget og husker det tydeligt.
Den sammenboltede limtræskonstruktion er som nævnt i ret god stand efter de 49 år. Men vi har jo også bindingsværkshuse, der er i god stand efter 249 år.
