17. marts 2021/ Søren Vadstrup.
Som led i et igangværende forskningsprojekt på Det Kgl. Akademi med titlen ’Nyt syn på de danske arkitekturstilarter og egnsbyggeskik’, har jeg bemærket et ret interessant, og ikke tidligere beskrevet ’mønster’ i dansk arkitektur, som jeg har kaldt: Hovedstilarter og overgangsstilarter.
Een af disse ‘overgangsstilarter’ er senklassicismen, der varer 20 år fra ca. 1835 – 1855, og som bl.a. arkitekterne M. G. Bindesbøl og Jørgen Hansen Koch er to af eksponenterne for. De indfører f.eks. kraftige facadefarver, kvaderpuds over hele facaden, fladbuede vinduer med ’øjenbryn’ og trukne indfatninger rundt om alle vinduer og døre – elementer, der er helt uhørte på en klassicistisk bygning – men efterfølgende bliver yderligere udbredt under ’hovedstilarten’ historicismen fra 1850 – 1930.
Det har længe været kendt at vores store klassicistiske arkitekt C. F. Hansen, der levede fra 1756 til 1845, og derfor blev 89 år, havde meget stor indflydelse på dansk arkitektur, lige til det sidste. Og at han især var modstander af senklassicismen, der i samtiden blev kaldt ‘Schinkelschule’ – efter een af dens fædre, den preussiske arkitekt K. F. Schinkel.
I vinters havde jeg lejlighed til at undersøge en tidligere skovridergård lige syd for Sorø fra 1842, der er et tydeligt eksempel på dette. Bygningen blev i første omgang tegnet af Jørgen Hansen Koch – se facadetegningen herunder, med diskrete senklassicistiske facader, men bygningen fremtræder i dag i en helt ren ‘C. F. Hansensk’ klassicisme, se tegningen herover, der må have set meget ‘umoderne’ ud på dette tidspunkt. Bygningen er nærmest en kopi af et hus C. F. Hansen byggede i byen Meldorf i Ditmarsken i 1795. Jeg synes, at det er ret spændende, at der på denne måde er dukket en hidtil ukendt bygning af C. F. Hansen op, fra hans allersidste dage. Da bygningen ydermere er interessant ved, at den viser ‘Gamle Hansens’ store indflydelse til at ‘overrule’ selv hans egen afløser og efterfølger som Hofbygmester, Jørgen Hansen Koch – har jeg skrevet en lille ‘forskningsartikel’ om dette.
Vadstrup, Søren: Klassicismen og senklassicismen i dansk arkitektur (2021)
Bygningen har i mange år været benyttet af Biologisk Institut på Københavns Universitet til bl.a. svampe-kurser for kommende cand.mag.’ere i biologi. Efter artbestemmelsen blev svampene stegt og stuvet på skovridergårdens store, endnu fungerende brændekomfur, og spist.
Skovridergården er i dag meget trængende efter en nænsom istandsættelse, idet de fleste elementer såsom facadepuds, vinduer, døre, gulve, vægge og lofter er de oprindelige fra C. F. Hansens tid.
Trods sin meget korte periode har senklassicismen sat sig markante spor i dansk arkitektur, ikke mindst uden for Hovedstaden, da den falder sammen med den økonomiske opgangsperiode, kaldt ‘kornsalgsperioden’, som især gav landbruget, og dermed landsbyerne og provinsbyerne gode tider. Alligevel er denne stilart meget lidt kendt, ja nærmest ukendt – i dansk stilhistorie og for mange arkitekter og kunsthistorikere.
Den senklassicistiske arkitekt, Jørgen Hansen Koch’s facadetegning til Skovridergården Kristiansminde ved Sorø fra 1842. C. F. Hansens ‘censurerede’ udgave ses øverst på siden.