Bygninger af træ hører til de ældste bygningstyper i Norden – og herunder hører bygninger, der er opført af bindingsværk, idet bindingsværkstømmet som bekendt både er af træ, det er tildannet af tømrere – og dernæst udgør det den bærende konstruktion i et bindingsværkshus. Det huset er bygget af.
Bindingsværkshusets felter eller ‘tavl’ kan være udfyldt med ler, mursten eller andet – eller de kan være udfyldt med vandrette bulplanker af træ eller beklædte med påsømmede brædder. Det er konstruktionen for i fleste ‘ægte’ træhuse, der er bygget after ca. 1860: Bræddebeklædt bindingsværk.
Men i dag er de gamle træbygninger i Danmark og Norden under stort pres fra eksempelvis nedrivning og skæmmende ombygninger, der mindsker eller ødelægger de historiske og arkitektoniske værdier.
Formålet med Netværk For Bindingsværk er at udveksle erfaringer og formidle ny forskningsbaseret viden om træhuse og bindingsværk til brug i kommunerne, af husejere og håndværkere. Vi håber, at netværket sammen med det nordiske samarbejde kan bidrage til en bedre bevaring af disse meget værdifulde bygninger. Netværket henvender sig til politikere, museumsfolk, planlæggere, teknikere og ejere – alle der har med bindingsværk at gøre.
Netværk for Bindingsværk holder møder to gange om året, rundt omkring i landet, med forskellige emner og forskelligt program.
Se mere på hjemmesiden: Netværk for Bindingsværk
Mit bindingsværkshus
Netværk for Bindingsværk har udgivet bogen MIT BINDINGSVÆRKSHUS
Du kan bestille bogen her
Se bogens INDHOLDSFORTEGNELSE her
Medlemsskab
Alle medlemmer af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er automatisk medlemmer af ‘Netværk for bindingsværk’. se på www.byogland.dk for at se, hvordan du bliver medlem der.
Styregruppen
Netværk for Bindingsværks styregruppe består af Søren Hossy, Per Godtfredsen, Søren Vadstrup og Anne Lindegaard.