Jeg har, tvunget af nødvendighederne på vores egen gård, gjort mig nogle nye erfaringer med pudsning af bindingsværkstavl med ubrændte lersten, hvor det har vist sig at være ret svært at få pudslag til at sidde fast.
Metoden går ud på dels at rense lerstenene godt af for alle løse materialer og derefter kradse fugerne ud for at skabe vedhæftning. Jeg opbløder derefter lerstenene godt i overfladen med vand, og straks derefter pudser jeg med lermørtel direkte på de bløde lersten, hvorved ler og ler gerne skulle hænge godt sammen. Mens lermørtelen stadig er blød pudser jeg denne med et forholdsvis tyndt lag luftkalkmørtel, presset godt i den bløde lermørtel, så også disse to lag kommer til at hænge ’organisk’ sammen (se foto). Man må ikke ‘forlade’ pudsen de næste 5-6 timer, da der uvægerligt vil opstå svindrevner fra lermørtelen, der skal presses sammen og lukkes med murerskeen. Jeg kalker overfladen mens kalkpudsen endnu ikke er hærdet op, hvorved hvidtekalken også hænger ’organisk’ sammen med kalkpudsen.
Så herefter vil hvidtekalken hænge ’organisk’ sammen med kalkpudsen, der vil hænge ’organisk’ sammen med lerpudsen, der videre hænger ’organisk’ sammen med lerstenene – så ingen af disse fire lag vil kunne adskilles fysisk fra hinanden.
Dog er der visse steder på et stort og langt bindingsværkshus som dette, hvor specielt efterårsstormene ryster hele huset og herunder bl.a. facadevæggene så meget, at de vrider, buer og vibrerer, så selv den bedste puds ind imellem falder af.
Arbejdet skal foregå i komplet skygge og vejret må heller ikke være for varmt. Hvis det er sommer, bør man starte kl. 05 om morgenen, på østsider evt. om aftenen, før solnedgang.
Læs beskrivelsen her