Beskrivelse
Denne publikation er resultatet af et 3-årigt forsk-ningsprojekt på Kunstakademiets Arkitektskole med titlen ’ Nye metoder til analyse og værdisætning af bygninger, bebyggelser og byrum’. Én af opgaverne var at udvikle en ny metode til registrering af Bev-aringsværdige Bygninger, der er mere enkel at ud-føre og også forståelig og pædagogisk overfor ejerne, end den nuværende SAVE-Metode.
Da mit forslag til en ny registreringsmetode natur-ligvis bygger videre på den ’gamle’, men blot er hurti-gere at udføre samt mere overskuelig og forståelig, har jeg kaldt denne ny-SAVE-metoden til udpegning af Bevaringsværdige Bygninger. Denne er gennem-gået i kapitel 1.
Andre dele af dette projekt har handlet om at udvikle en ny forenklet metode til undersøgelse af bygninger, bebyggelser og byrum. Jeg har kaldt denne nye meto-de for Analyse og Værdisætnings-Metoden. Denne kan bl.a. benyttes til udarbejdelse af Bevarende Lokalplaner i kommunerne. Dette er eksemplificeret i denne bogs kapitel 2.
Et nyt element i kommunens bevaringsplanlægning er en helhedsplan for et bevaringsværdigt bygnings- eller kulturmiljø, f.eks. en historisk bykerne, en landsby, et forstadsområde eller et havneområde.